Store, elegante flader. Smukke, stemningsfulde billeder. Knaldtilbud og knivskarpe budskaber. Vi laver hængebannere til butikker, kontorer, halls, indkøbscentre – ja, faktisk til alle, der vil gøre et ekstra nummer ud af sig selv.
Her får du nemlig mulighed for at brande dig selv fra gulv til loft. Bannere kan fungere som en installation i sig selv, men tager sig også super fint ud som bagtæppe til andet lir i forretningen. Brug fx de flotte tryk som markering af butikkens forskellige områder, eller giv dem tjansen som eksklusiv vinduesudsmykning.
Når kampagnen er slut, og bannerne har tjent sig selv hjem, kan de med lidt god vilje også ryge på bordet som dug til firmafesten. I denne sammenhæng er det måske en særligt stor fordel, at vores bannere er brandhæmmende.